Palmehuset

Botanisk Have fylder 150 år


Hurra, Botanisk Have har fødselsdag! Vær med, når vi markerer jubilæumsåret med aktiviteter og events, hvor du kommer helt tæt på planterne og dybere ned i historien bag den smukke, gamle have.

For 150 år siden flyttede Botanisk Have til sin nuværende placering på Københavns gamle voldsystem. Det vil vi gerne fejre med dig, så sommeren over kan du deltage i særlige jubilæumsrundvisninger samt øl- og vinsmagninger i haven.

Til september afholder vi et stort jubilæumsevent i botanikkens tegn, hvor du kan møde de mennesker, der hver dag arbejder med at bevare Danmarks største samling af levende planter. I skolernes sommerferie inviterer vi til gratis aktiviteter for børn, hvor I får fingrene ned i jorden og øjnene op for naturen.

Se, hvordan vi fejrer Botanisk Haves jubilæum i kalenderen nedenfor.

Indgang fra Gothersgade 1880 Palmehus 1904 Mennesker på bro 1907 Spejlbassin 1909 Indgang 1910 Palmehus 1918 Sø 1918 Haven 1974 Fugle 1974 Spejlbassin 1985

 

Botanisk Have har rødder over 400 år tilbage til 'Hortus Medicus' – en lille have med medicinplanter på Skidenstræde (nu Krystalgade) grundlagt af Christian den Fjerde i år 1600. Siden da er haven flyttet flere gange og har både ligget ved Amaliegade og bag Charlottenborg Slot ved Nyhavn.

I 1870’erne blev Botanisk Have igen flyttet, denne gang til området på de nedlagte volde rundt om København. Her var der masser af plads til den voksende plantesamling, og i 1874 kunne publikum for første gang besøge Botanisk Have på Østervold  hvor haven stadig ligger i dag.

Efter inspiration fra Crystal Palace i London opførte brygger J. C. Jacobsen inden åbningen det Palmehus, som i dag står som et ikonisk blikfang i hjertet af den grønne oase.


Alene det at gå gennem en smuk Park til sit daglige Arbejde fremfor gennem kedelige Gader har sin store Betydning for Befolkningen i en stor By. Så er der de mange, der går Tur i Haven eller sidder på Bænkene og nyder Skønheden og Luften. Om Sommeren på Solskinsdage er i Reglen alle Bænkene tæt besatte, [...] og når der ringes ud lune Sommeraftener, kniber det at få Folk til at bryde op – måske navnlig de mange unge Par.

C. H. Ostenfeld, tidl. direktør for Botanisk Have, i sin tale ved havens 50 års jubilæum i 1924.

 

Besøgsadresse

Statens Naturhistoriske Museum
Botanisk Have
Gothersgade 128
1123 København K
Tlf: 22 82 94 26

Sådan fejrer vi jubilæet